Artikler
Hvor går man hen, når skole er svært?
De sidste seks uger, har vi hos ”Hvad så nu” undersøgt hvad der sker, hvis man ikke består sin 9. klasses eksamen, og snakket med nogle af de forældre, som er bekymret for, at deres barn ikke får deres 9. klasses afgangsbevis. Her er hvad vi har fundet ud af.
Af Anne Amalie Okkels
og Mikkel Brandt
Vi har lært at op til 10% af alle unge ikke har bestået deres 9. klasses afgangseksamen. Det vil sige, at de ikke har fået 02 i deres dansk og matematik eksaminer. For at kunne komme på en gymnasial uddannelse, skal man have bestået sin grundskoleuddannelse. Mange af de unge som ikke kommer ud med en 9. klasses afgangseksamen, er unge med diagnoser, som fx ADHD/ADD. Vi snakkede med flere mødre, som havde børn med forskellige udfordringer, som de var bekymret for, ikke ville kunne komme igennem en normal folkeskole, og dermed ikke ville kunne få en bestået grundskole. Deres bekymringer bestod i, hvem der havde ansvaret for, at deres børn fik en god skolegang, og hvem det var der kunne hjælpe forældre med at finde ud af det. Der er mange forskellige muligheder for børn og unge med forskellige behov, men det kan være rigtig svært, at finde rundt i dem, og finde dem alle sammen, fortalte forældrene os. Der er også forskellige tilbud, i de forskellige kommuner.
Forældrenes bekymringer
Flere forældre, var også bange for, hvad der ville ske med deres børn, hvis ikke de kom ud med et bestået afgangsbevis. Ville de så ikke kunne få nogen uddannelse, og ville deres børn ende med, at blive en byrde for samfundet, og ville deres liv blive forringet. De var bekymret for, om en dårlig folkeskole tid, ville resultere i, at deres fremtid ville se mørk ud. Forældrene brugte meget tid, på at kæmpe med skolerne og andre fra kommunen, for at kunne give deres børn den hjælp, som de mente, at de skulle have, for at kunne komme igennem grundskolen. Mange oplevede, at det var forældrene selv, som skulle tage teten, og derfor hele tiden skulle tage kontakt. De følte ikke, at de blev mødt, og følte sig til tider ikke taget alvorligt.
De forskellige tilbud
Senere i vores forløb, har vi besøgt nogle af de steder, som prøver at hjælpe de børn og unge, som ikke trives i den klassiske skole, og kan have brug for lidt ekstra hjælp eller støtte.
En af dem var FGU Aarhus, hvor unge kan komme hen, hvis de fx ikke har bestået deres 9. klasses eksamen, eller hvis de har brug for ekstra hjælp, til at blive klar til en ungdomsuddannelse. FGU står for forberedende grunduddannelse, og er derfor en hjælp til, at kunne komme videre med sit uddannelsesforløb. Lærerne indretter sværhedsgraderne på opgaverne individuelt til eleverne, så de kan få så mange med som muligt.
En anden institution, som vi har besøgt er EUD 8 9, som hjælper de unge, som er ’skoletrætte’ og hvor det at sidde stille en hel dag kan være svært. Her kommer de unge ud i praktik og kommer også flere gange om ugen ud og laver noget praktisk, som fx smede-, køkken og andet erhvervsarbejde. Samtidig er der flere lærere på i undervisningen, som kun består af fire fag, som er dem, som man skal op i for at få en grundskoleeksamen og bestå den. De unge får heller ikke lektier for, da underviserne mener, at det som de skal lære på deres skole er blot at dukke op. De skal ikke udsættes for ’unødvendigt’ pres. Det som de skal lære, er at kunne være på en arbejdsplads, og der skal man møde hver dag.
Til sidst besøgt vi en efterskole ikke langt udenfor Silkeborg. Efterskolen er for børn, som også har udfordringer i skolen, men som også kan have problemer med det sociale. På efterskolen får man ikke en afgangseksamen, hvilket vil sige, at man altså ikke kommer ud med en bestået niende eller tiende klasse. Det letter presset på elever, og giver dem plads til at sætte fokus på dem selv og deres sociale liv. Og som forstanderen derude sagde, så er det ikke jordens undergang, hvis ikke man har en grundskole eksamen.
Der findes nemlig mange andre muligheder, end den klassiske gymnasievej. Man kan nemlig komme ud i erhvervsskole og få et godt job, også selvom man ikke har bestået sin folkeskole. Alle mennesker er forskellige, og det skal også kunne spejles i de muligheder, som man har for uddannelse og fremtid.
Hvem står for at mit barn får en god skolegang?
Nærmest alle danske børn går i grundskole i 10 år. Det er et grundlag for den videre opbygning af viden, som man skal lære resten i livet. Det er noget vi alle er fælles om, en uddannelse, som vi alle skal have i en eller anden form. For nogen, kan denne tid, dog være mere stormfuld og problematisk, end størstedelen. Det har Hanne Laier på 41 oplevet, at hendes datter Fridas folkeskole tid har været.
Af Anne Amalie Okkels
Frida går i 4. klasse. Hendes skoledag er umildbart bygget om som alle de andre elevers. Dog har hun brug for en del mere struktur i hverdagen, end andre børn ellers har. Hun har en app på hendes telefon, hvor hendes lærerne kan aftale hvor lang tid, hun skal arbejde med en opgave, og hvor lang tid hun kan holde pause. Frida har også brug for flere pauser. Frida har svært ved at holde opmærksomheden og har svært ved at styre sit eget energiniveau. Dog kunne hendes problemer kun ses derhjemme, selvom at de fyldte lige så meget for hende i skolen.
ADHD og ADD er ikke altid synligt
Mange børn med ADD, især piger, oplever at deres problemer ikke bliver set. Man er oftest meget stille, og gør derfor ikke meget lyd af sig. Det er ikke en diagnose som ses lige så tydeligt, som den mere hyperaktive ADHD ved drenge. Pigers ADD er stille, men er lige så opmærksomhedsforstyrrende, som dem som er mere larmende. Sådan har Frida i hvert fald oplevet det.
Det var under nedlukningen, at Fridas ADD virkelig kom til udtryk. Frida blev mere presset, da hendes normale strukturelle hverdag mere eller mindre var gået op i flammer. Dagene var ikke bygget op som de plejede, og det gjorde Frida mere udad reagerende. I sommeren 2021 blev hun diagnosticeret med ADD, og en plan for hjælp i skolen blev sat i værk af hendes forældre.
Fridas mor Hanne fik snakket med lærerne, og fortalte dem hvad Frida havde brug for. Struktur.
Lærerne havde ikke set Fridas problemer, de havde oplevet hende som en social pige, med fint fagligt niveau. Dog var det noget andet der blev set derhjemme.
”Det er fordi hun holder på sig selv i skolen. For hun kan sagtens tage sig sammen, og holde hendes ADD nede, men når hun så kommer hjem, reagerer hun, og så kommer det frem,” siger Hanne.
Arbejde og hjem skal ikke blandes sammen
Lærerne og skolen vil gerne hjælpe Frida det de kan, men Hanne oplever at det for det meste er hende, som skal tage teten. Det er hende som skal være den bekymrede forældre, og som skal blive ved med at minde om, at timer appen skal bruges, og at Frida stadig har brug for lidt ekstra hjælp ovre i skolen, for at hun kan være ordentligt med. Hanne føler ikke at hun bliver mødt. For det er egentlig bare det hun gerne vil. Føle at der bliver taget hånd om hendes datter, fra dem som burde gøre det. Hanne er uddannet socialpædagog, og til hverdag arbejder hun på et gymnasie, hvor hun hjælper unge med fx ADD, med at få lavet en struktur, så de kan få en nemmere skolegang.
”På mit arbejde er jeg socialpædagog, men når jeg er hjemme, er jeg mor. Det skal ikke blandes sammen,” siger Hanne.
Hanne vil ikke være Fridas pædagog eller lærer, det er der andre som skal være. Hun drømmer om en skolegang for hendes datter, hvor der er plads til, at Frida kan udvikle sig, og hvor hun kan være i skole, uden hun bliver for presset og ked af det. Men Hanne ved godt, at det kan være svært for lærerne, for de har også andre børn, som og har behov, som der også skal tages af, derfor overvejer hun, en skole som er mere specialiseret til Fridas diagnose, og som kender til den, og ved hvad der hjælper. Eller blot en skole med færre elever i klassen, så der kan være mere tid til hver enkelt elev. Dog kan det være svært at vide, hvad der ville være bedst for ens datter. For som Hanne selv siger, så er hun hendes mor, og hun kunne godt bruge en udefra, som har forstand på børn med diagnosers behov, som kunne hjælpe hende med, at de valg og beslutninger hun står overfor. Den hjælp kan bare nogle gange være svær at få øje på.
Trivselspædagog hjælper Frida
Det kan netop være svært at vide, hvem der har ansvaret for barnets skolegang. En del af ansvaret ville de fleste nok sige ligger hos forældre, men en stor del ligger også hos skolen. Men hvem bestemmer hvilken skole eller hvilket tilbud er bedst for et barn. Skolerne ville for det meste sige, at de godt kan klare opgaven, for som mange af os andre, så er nederlag ikke noget man har lyst til at erkende, og man har ikke lyst til at erkende og sige, at det man kan og gør ikke er tilstrækkeligt. Så hvem skal så tage over og vurdere?
Der er ansat en trivselspædagog til Frida på hendes skole, som har samtaler med hende en gang om ugen, og som kan hjælpe med at få hverdagen og skolen til at glide lidt nemmere. Det mærker Hanne også er en stor hjælp, men hun kan være i tvivl, om det er nok, når Frida begynder i de ældre klasser, og der begynder at komme endnu mere pres på, og der begynder at være snak om eksaminer.
Især eksaminer, kan nemlig være rigtig svære for børn og unge med opmærksomhedsdiagnoser. Derfor ender optil hver anden ung med ADHD/ADD uden en bestået niende klasses eksamen. Det fører til, at det så kan være sværere at komme ind på en ungdomsuddannelse. I hverdagen fylder bekymringer meget for Hanne. Hendes liv er indrettet efter Fridas behov, og det kan både gå ud over det sociale og arbejdslivet. Hanne fortæller, at hun også har ambitioner for hendes arbejde, men at de er sat på hold for nu. Det vil de nok være indtil Frida er færdig med grundskolen, og forhåbentligt har fundet et uddannelsestilbud eller job, som passer til hende. Hvad Frida bliver til, er Hanne egentlig ligeglad med, bare det er noget som Frida er glad for.
Heste, grise, køer og får, og højt til loftet
Gødvad Efterskole er ikke bare hvilken som helst efterskole. Ingen eksamener, ingen lektier. Tilgengæld er der landbrug, musik og glade unge mennesker, som får lov til at finde ud af, hvad lige præcis de er gode til
Af Aksel Zakarias
Først skal man forbi Jehovas Vidner, dernæst Rudolf Steiner børnehaven, og dér, for enden af den lille vej, finder man Gødvad Efterskole. I naturskønne Silkeborg ligger skolen, som har specialiseret sig i at håndtere unge mennesker med kognitive udfordringer. Specialefterskolen Gødvad slog dørene op for første gang i 1981, og de har lige siden hjulpet specialefterskolens elever med at finde en plads i samfundet. Her på stedet er der ikke fokus på afgangsprøver, opgaver og lektier. Her fokuserer man på, at skabe nogle unge mennesker med selvtillid, selvværd og velvære – for besidder man ikke det, kan det være lige meget, om man får en uddannelse eller ej.
Gødvad Efterskole er en af de 20 specialefterskoler, som ligger i Danmark. Samlet set er der 245 efterskoler i landet med hver deres unikke fokus og målsætninger for eleverne. Men det, at Gødvad er lektie- og prøvefri, gør stedet til noget helt særligt. Ved at fjerne de boglige fag og gøre læringen mere taktil og praktisk, gør det Gødvad helt unik.
Sådan lyder det fra Jacob Thorning, som er forstander på skolen.
“Vores elever kommer ikke til at få en folkeskoleuddannelse. De skal ud og arbejde i vores stald, lære at lave mad i vores køkken og arbejde med træ og stål. Det er den måde vores elever lærer allermest.”
Det myldrer med aktivitet
Og mulighed for arbejde og læring er der nok af. Går man ud af skolens gule hovedbygning, er det ikke usædvanligt at se efterskoleelever med falske overskæg, høje hatte og sminke i ansigtet. Det er skolens musik og teater-linje, som er ude i det fri for at øve deres næste forestilling. Hvis man er heldig, sidder der elever med boremaskiner i hænderne og er i færd med at samle en kæmpe støbeform ud af træ. Støbeformene er bestilt af Silkeborg Kommune, og de skal bruges til at støtte den nye motorvejsbro hen over Silkeborg motorvejen. Med en vandkande i hånden står eleverne og vander skolens køkkenhave, hvor de hvert år producerer over 4.000 løg, 3.000 porre, og grøntsager og kød nok til at være selvforsynende det meste af året.
Måske ser man en elev komme fræsende i en traktor med en anhænger på, som er bugnende fuld af møg fra stalden.
Her på stedet skal eleverne yde og knokle for at lære værktøjer og teknikker at kende, men det skal i høj grad også materialisere sig i færdige produkter.
“De praktiske opgaver er vores vigtigste våben for at ruste vores elever til livet efter efterskolen,” siger Jacob Thorning, imens han træder et skridt til siden for at lade traktoren komme forbi.
Eleverne udvikler sig
Formålet med et ophold på Gødvad Efterskole er, at eleverne oplever succes. Det kan være små sejre som at lave verdens lækreste grillkylling til efterskolens fælles aftensmad. Det kan også være i en større skala som for eksempel at blive klar til et videre forløb på en STU-uddannelse (Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, red.) , efter opholdet på Gødvad er overstået.
Men skolens ypperste formål er også at give eleverne en mulig for at opleve, at læring og skolegang ikke nødvendigvis skal være svært og opslidende.
Fælles for eleverne er, at de har haft mange haft dårlige oplevelser i skolen. Mange har kæmpet med lektierne, andre har haft sociale udfordringer i skolen. Nu ser det dog anderledes ud. For på Gødvad Efterskole er alle lige, og eleverne kan spejle sig i hinandens historier.
“Deres selvbillede skal forbedres, imens de går her på stedet. De skal opleve meningsfulde fællesskaber og en fornemmelse af, at de godt kan. De har ret til at deltage i fællesskabet. Vi på Gødvad ser det som en træningsbane i at forme sig selv, inden man skal ud og arbejde i den virkelige verden,” siger Jacob Thorning.
Mathias gik fra at være skoletræt til tilbud om tre lærepladser
I det gamle sløjdlokale på Hornum Skole samles elever fra flere dele af Vesthimmerlands Kommune på EUD 8 og 9 holdene. Før var de skoletrætte, og de trivedes ikke i deres gamle klasser, men nu er fraværsprocenten dalet.
Af Laura Haaning Sigh
og Aksel Zakarias
EUD 8 og 9 klasselokalet har hjælpeplakater på alle vægge. Foto: Mikkel Brandt
Det er ikke til at se, at klasselokalet på 1. sal tidligere var skolens sløjdlokale. Der er borde og stole som i et almindeligt klasselokale, og væggene er plastret til med med gangetabeller, kommaregler, solsystemet og “to be” i nutid.
”Dem må eleverne gerne kigge på til eksamen,” fortæller Henrik Bygholm, der er en af pædagogerne tilknyttet EUD 8 og 9 holdet i Vesthimmerlands Kommune. Eleverne holder til i lokalerne på Hornum Skole, hvor de får undervisning tre dage om ugen. De resterende to bruges på erhvervsskolen i Aars, hvor eleverne i perioder på fire til seks uger får lov til at prøve kræfter med forskellige erhvervsuddannelser.
Et tilbud for bønder
Mellem hjælpeplakaterne har der også sneget sig et avisudklip af en kvinde i lingeri ind, og i lokalet, der tidligere var materialeopbevaring i forlængelse af sløjdlokalet, kan eleverne sidde i pauserne og se videoer med John Deere traktorer og snakke om scootere, damer og gearknopper. Henrik Bygholm understreger, at det EUD 8 og 9 tilbud, de har på Hornum Skole, ikke bare kan overføres direkte til en hvilken som helst anden kommune.
”Det fungerer godt, fordi de fleste af vores elever er bønder, og de er gode til at arbejde hårdt og længe. Det passer perfekt til området, og det er derfor svært at kopiere direkte til alle andre steder i landet.”
Ifølge Henrik er det derfor også normalt, at eleverne møder op i arbejdstøj og sikkerhedssko – og møder man op i andet, kan man hurtigt se, at man skiller sig ud. Han fremhæver særligt idrætsundervisningen om fredagen.
“Det er et syn for guder. De spiller fodbold i deres overalls og med knæpuder.
Henrik Bygholm sidder som regel bagerst i klasselokalet og holder øje, når der er undervisning. Foto: Mikkel Brandt
I øjeblikket er der dog stille i det gamle sløjdlokale, og den håndskrevne dagsplan på tavlen er over to uger gammel. Hvert skoleår har eleverne i EUD 8 og 9 klassen to gange tre ugers praktik, hvor de får lov til at komme ud på en arbejdsplads og blive klogere på, hvad de gerne vil efter 9. klasse – eller hvad de i hvert fald ikke vil. Det er ifølge Henrik lige så vigtigt at finde ud af. Lige for tiden er de i gang med den sidste af de to praktikker i dette skoleår.
Faktaboks – EUD 8 og 9:
• Eleverne er på erhvervsskolen to dage om ugen og får undervisning på Hornum Skole tre dage om ugen
• De undervises kun i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi – og skal også kun til eksamen i disse fire fag
• Der er ingen lektier
• To gange hvert skoleår er de i tre ugers praktik i en virksomhed
• En del af læringen på forløbet går også ud på at blive klar til at komme ud i en virksomhed. Det indebærer bl.a. at man møder til tiden, ikke bruger sin telefon i timerne, melder sig syg, hvis man ikke er rask, at man ikke skal bruge sin telefon i timerne, og at man ikke diskuterer, når man bliver bedt om noget
Murer eller liftmontør?
Dresscoden har dog ikke ændret sig, når man besøger Mathias Poulsen i hans praktik hos virksomheden Versalift, der laver mandskabslifte monteret på køretøjer. Han byder velkommen med hænderne hvilende i smækken på sine overalls og viser stolt rundt på hele arbejdspladsen, hvor han fortæller, hvad der laves i de forskellige afdelinger.
Mathias Poulsen, der går i 9. klasse, har også været i praktik tre andre steder i løbet af sin tid i EUD 8 og 9, og det kan vise sig at blive en udfordring for ham.
”Jeg har fået tilbudt læreplads tre af de steder, jeg har været i praktik,” fortæller han med et skævt smil og finder telefonen frem fra arbejdsbuksernes brystlomme for at lede efter en udtalelse fra et af de andre steder.
”Den er jeg jo nødt til at være lidt stolt af,” siger han og beder Henrik om at læse den op. Han har ikke selv lyst, fordi han efter sigende stammer, når han læser op.
“Kære Mathias, hvor er vi glade for, at du stopper nu…” Henrik stopper med et glimt i øjet, der tydeligt viser, at de to er vant til at lave sjov med hinanden og læser derefter den rigtige udtalelse op, der indeholder rosende ord og en påmindelse om at tage kontakt til virksomheden igen, hvis han ender med at gå ind i deres fag.
Udfordringen for Mathias består derfor i at finde ud af, om han vil være murer, VVS’er eller lift montør – han er sikker på en læreplads uanset hvad. Beslutningen skal dog snart tages, og han er ikke helt sikker på, hvad han vil vælge. Han har længe drømt om at blive murer, men har også fundet ud af, at det er et hårdt fag – og samtidig er han blevet ret glad for at være hos Versalift.
“Det er overvældende, at der er tre virksomheder, der gerne vil tilbyde mig en læreplads. Jeg er ikke sikker på, hvad jeg skal vælge, men jeg bliver nødt til bare at følge min mavefornemmelse.”
Mindsker skoletræthed og fravær
At Mathias nu har fået tilbudt tre lærepladser, virkede ikke sandsynligt, inden han kom i EUD 8 og 9. Han trivedes ikke i skolen, og lærerne havde svært ved at finde ud af, hvad de skulle stille op med ham.
“Før kunne jeg kun gå i skole til kl. 12. Jeg kunne ikke passe mine ting. EUD har givet mig ro i hovedet og gjort mig til et gladere menneske. Når jeg er i praktik, står jeg op kl. 5 og har fri kl. 15, men tiden flyver afsted, og jeg har det sjovt”
Netop de elever, der er skoletrætte, måske har læsevanskeligheder og lærer bedre, når de får lov til at bruge læringen til noget fysisk, er den slags elever, de kan løfte i EUD 8 og 9 på Hornum Skole. De elever, der f.eks. har problemer med et misbrug eller har brug for at komme i en specialklasse, er de nødt til at sige nej til. Det er ikke den slags elever, tilbuddet er lavet til.
“Vores elever er ganske normale mennesker, der bare har haft en dårlig skolegang. Elever med andre udfordringer er vi slet ikke gearet til, så vi kan ikke bare sige ja til alle typer elever,” forklarer Henrik Bygholm.
Ifølge ham er det især elevernes fraværsprocent, der vidner om, at EUD 8 og 9 er et forløb, der fungerer for eleverne.
“Vi går meget op i fraværsprocent. Det er en god måde at måle trivsel på. Hvis du ikke kan lide din skole, så kommer du heller ikke.”
Hornum Skole har succes med skoletrætte unge
Den lille by Hornum i Vesthimmerlands Kommune har fået vendt en træls tendens med skoletrætte elever til en solstrålehistorie.
Af Mikkel Brandt
og Anne Amalie Okkels
En folkeskole med fire lærere til godt 20 elever. Det lyder nærmest utopisk, men det er ikke desto mindre realiteten på Hornum Skoles EUD-afdeling, hvor man har særligt fokus på unge, der lider af skoletræthed. Her har man succes med at få skoletrætte unge tilbage til en normal skolegang.
EUD-tilbuddet kommer som følge af politiske initiativer, da politikerne på Christiansborg gerne vil have flere unge ud på erhvervsuddannelserne. Derfor skænkede de en pulje penge til alle de kommuner, der kunne have lyst til at starte nye erhvervsrettede uddannelser op på folkeskoleniveau. I Vesthimmerlands Kommune blev den daværende skoleleder af Hornum Skole, Lennart Roland Petersen, inspireret af de nye muligheder. Han startede derfor forberedelserne til EUD 8 og 9 på Hornum Skole i 2019.
Der var dog ingen faste planer for tilbuddet dengang. Det eneste, der stod fast, var, at det var et tilbud for skoletrætte elever i 8. og 9. klasse. Hornum Skole omdannede nogle gamle sløjdlokaler til et nyt samlet klasselokale for EUD-afdelingen, og derfra tog det ellers fart. I 2022 har EUD-afdelingen mere end 20 elever, der gennem uddannelsen skifter imellem skolearbejde og erhvervspraktik.
Det ser Henrik Bygholm, der blandt andet koordinerer praktik for EUD-tilbuddet på Hornum Skole , flere positive ting i:
”Vi har haft et stort fokus på, at de unge mennesker kommer ud i virkeligheden. Det er særligt drenge, der har haft et hårdt folkeskoleliv, hvor de tit har været placeret nede i et hjørne, så de ikke forstyrrede de andre elever. De har haft meget fravær, men det har ændret sig, efter de kom herover.”
Henrik Bygholm tilskriver blandt andet, at EUD ikke har nogen lektier, hvilket har stor betydning for det lave fravær blandt eleverne. For selvom de giver udtryk for, at de er ligeglade med hjemmearbejdet, så er det en stor årsag til fravær, da eleverne ikke har lyst til at komme uforberedt til undervisningen. Derfor fjerner man en bekymring hos eleven og en stor hovedpine hjemme ved middagsbordet, når man ikke længere skal tænke på lektierne, mener Bygholm.
Skolens resultater og indsats er heller ikke til at tage fejl af, hvis man spørger Mathias Poulsen, der er elev på EUD-forløbet. Han er i øjeblikket i praktik ved et liftfirma, hvor han er glad for at være. Det er fjerde gang, han er ude i praktik, og forløbene har gjort stort indtryk på ham:
”Jeg er blevet tilbudt læreplads ved alle mine praktiksteder. Det gør mig rigtig glad og stolt, når jeg bliver anerkendt for mit arbejde. Før EUD gik jeg ikke i skole til mere end klokken 12, og jeg passede ikke mine ting. Nu tager jeg på arbejde klokken 5 og er først færdig klokken 15, men jeg er alligevel blevet mere frisk. Min største bekymring er, hvilken retning jeg skal gå, og hvem jeg skal takke ja til.”
Mathias’ historie er blot en af mange, ifølge Henrik Bygholm. Skolen er lykkedes med at få vendt en dårlig situation til en positiv for mange skoletrætte elever. Bygholm lægger blandt andet vægt på, at der er en stor samfundsgevinst ved arbejdet, som Vesthimmerlands Kommune og Hornum Skole i samarbejde startede for godt to år siden. Det er elever, der så ud til at blive en byrde for samfundet, der i stedet er blevet til attraktive medarbejdere for firmaer i kommunen, siger han.
Men Bygholm er heller ikke blind for EUD-tilbuddets begrænsninger:
”Vi tager ikke nogen ind på EUD-forløbet, der har specifikke diagnoser. Vi er slet ikke gearet til at tage os af unge, der eksempelvis har ADHD, eller unge, der er ude i et misbrug. Det har vi simpelthen ikke viden eller kompetencer nok til. Vi er til gengæld gode, når det kommer til unge, der er skoletrætte.”
Selvom indsatsen udelukkende er målrettet skoletrætte unge, så er Vesthimmerlands Kommune meget positive overfor at fortsætte EUD-tilbuddet i kommunen. Ifølge Inger Nielsen (V), der er formand for Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune, så ser kommunen lige nu på, hvordan de kan fortsætte og udbrede EUD-tilbuddet til resten af kommunen:
”EUD-tilbuddet på Hornum Skole er bare en rigtig positiv historie. De har fået elever med meget skolevægring ned på nærmest ingen fravær, og eleverne er samtidig rigtig glade for at være der. Derfor ser vi også på, hvordan vi kan fortsætte tilbuddet, selv hvis politikerne på Christiansborg ikke sætter penge af til det i fremtiden. Vi vil gerne have tilbuddet ud i resten af kommunen”, siger Inger Nielsen (V).
Sias historie: ”Jeg vidste ikke, at det kunne få konsekvenser at blive fritaget”
Da århusianske Sia Danielsen gik ud af 9. klasse i 2016, var der ikke nogen, der havde fortalt hende, at det kunne få konsekvenser, at hun ikke gik op til sin tyskeksamen. Det blev bedømt, at hun havde nok at slås med i forvejen, og i dag kan hun godt forstå beslutningen.
Af Laura Haaning Sigh
Der kan være flere grunde til, at man ikke består folkeskolen. Nogle kommer ikke ud med de nødvendige karakterer, andre bliver måske ikke vurderet uddannelsesparate. For 22-årige Sia Danielsen var problemet dog, at hun ikke havde været til tyskeksamen, selvom det var en af de eksamener hendes klasse trak til de afsluttende eksamener i 9. klasse. Det betød, at hun ikke havde været til alle de eksamener, hun skulle, og dermed havde hun officielt ikke bestået folkeskolen – selvom hun fik fine karakterer til de eksamener hun var oppe i.
Fik ekstra danskundervisning i tysktimerne
Der var dog en god grund til, at Sia Danielsen ikke gik til sin tyskeksamen. Hun er ordblind og havde derfor brug for ekstra støtte – og den kan være svær at få i de almindelige timer, hvor læreren også har resten af klassen at fokusere på. Det blev derfor besluttet, at hun skulle have ekstra danskundervisning i de timer, hvor de andre havde tysk.
Sia beskriver selv sin folkeskoletid som turbulent og nævner, at hun især i de store klasser blev mobbet. Ifølge hende gjorde hendes faglige udfordringer i især dansk, at det var hård kamp for hende også at følge med socialt. Da tyskeksamenen blev udtrukket, valgte hendes forældre og lærere, ifølge Sia, derfor, at det ville lægge for stort et pres på hende, hvis hun skulle forholde sig til en tyskeksamen oven i det andet.
”De valgte at tage presset fra mig og sige, at ’den kamp tager vi på et andet tidspunkt,’ fordi jeg havde det hårdt i skolen,” siger Sia.
Kom på HF med bevis fra 10. klasse
Forældrenes valg om, at Sia ikke skulle forholde sig til en eksamen i tysk, gjorde, at hun først i 10. klasse fandt ud af, at det ikke var helt lige meget, at hun manglede den eksamen. Under et oplæg med en UU-vejleder blev det nævnt, at der kunne være konsekvenser ved ikke at have ”den fulde fagpakke”. På det tidspunkt var Sia træt af den beslutning, hendes forældre havde taget for hende, men i dag forstår hun det godt.
”Lige da jeg fandt ud af det, blev jeg ked af det, men i dag kan jeg godt se, at jeg var knækket over, hvis jeg skulle have været til eksamen i et fag, jeg ikke havde haft, så de er tilgivet nu,” siger hun.
Efter 10. klasse var hun et smut forbi frisørskolen, men droppede ud og arbejdede i stedet i et halvt år, inden hun søgte ind på HF. Det halve års arbejde gjorde, at hun skulle til en samtale, inden hun kunne optages på uddannelsen. Her tog hun sit eksamensbevis fra 10. klasse med og fik med det og samtalen lov til at komme ind.
Selvom bøger ifølge Sia selv aldrig har sagt hende så meget, synes hun alligevel, at det var fint at gå på HF – og hun tror på, at hendes resultater derfra er fine til, at hun kan læse socialpædagogik eller læse til socialrådgiver, som er det, hun drømmer om lige nu. Hun er dog spændt på, om den manglende tyskeksamen kan få konsekvenser senere i livet, men hun håber på, at hendes eksamensbevis fra HF kan veje op for hullet i hendes folkeskoleeksamen.
Lenes søn er et gråzonebarn fanget mellem to stole
56-årige Lene Eggertsen kender alt til de glæder og bekymringer, der hører med, når man er forælder til et barn i folkeskolealderen. Alligevel har hun et større kendskab til bekymringerne end de fleste.
Af Mikkel Brandt
Lene og hendes mand har i alt fire børn, hvor deres dreng Kasper er en af de yngste. Kasper var socialt på omgangshøjde med de andre børn, da han startede i børnehaven. Men det stod hurtigt klart for personalet i Kaspers børnehave, at han døjede med kognitive udfordringer.
Da Kasper kom i folkeskolen, var lærerne også bekymrede for, om han ville være i stand til at kunne klare de krav, der følger med, når man starter. Derfor blev han screenet, og det viste sig ganske rigtigt, at han kæmpede med kognitive udfordringer. Det var særligt hans arbejdshukommelse, der skabte problemerne. Screeningen viste, at Kasper havde behov for at få læringen gentaget for at kunne huske den.
Udfordringerne førte til, at han fik lov at starte i en projektklasse i starten af 1. klasse. Projektklassen indeholdt fire andre elever og to lærere. Ifølge Lene, så var det en god oplevelse for ham:
”Det var simpelthen bare rigtig godt for Kasper. Han udfoldede sig mere socialt, og det faglige fulgte også med.”
Men glæden var desværre kortvarig for Lene og hendes søn Da Kasper skulle starte i 3. klasse, blev projektklassen nedlagt, da skolen ikke længere havde ressourcerne til at holde den kørende, ifølge Lene. Derfor måtte Kasper tilbage i en helt almindelig klasse. I 6. klasse blev han udredt for ADHD, dysleksi og problemer med arbejdshukommelsen.
Valget om det sociale eller faglige
Det var blandt andet også derfor, at Lene, da Casper kom med slutningen af 6. klasse, ville sikre sig, at hendes søn var i stand til at gennemføre en eksamen, så han kunne komme videre på teknisk skole. Det mente Caspers skole i første omgang, at han godt ville være i stand til. Men et år senere ændrede skolen deres vurdering. I samme ombæring spurgte de, om Lene og hendes mand helst ville udvikle deres søn socialt eller fagligt, hvilket parret havde det svært med:
”Det havde vi det slet ikke godt med. Vi følte jo heller ikke, at det var fair. Skolen sagde, hvis vi ville have Kasper til at udvikle sig fagligt, så var det måske bedst med en specialklasse. Men det burde jo ikke være sådan.”
Derfor begyndte Lene at intensivere jagten på alternativer for sin søn. Men hun stødte panden mod muren ved de fleste af de muligheder, hun undersøgte. Enten fejlede Kasper ikke nok eller også var han for god til de tilbud, der var.
Det var endnu en kilde til frustrationer hos Lene, der følte, at Kasper blev fanget mellem to stole:
”Det var virkelig frustrerende. Enten var Kasper for god til tilbuddet, ellers var hans udfordringer ikke presserende nok. Jeg har altid kaldt ham et gråzonebarn, fordi han befinder sig mellem de to stole at være for god eller ikke dårlig nok.”
Problemer har haft en tærende effekt på familielivet
Ifølge Lene, så har hele forløbet med Kaspers uddannelse og manglen på hjælp haft en tærende effekt på hele familien. Hun beskriver oplevelserne som en rutsjebanetur, hvor de gode oplevelser nærmest er en lykkefølelse, men der samtidig ikke skal meget til, før korthuset vælter.
Det har også ført til spændinger mellem hende og hendes mand, der sommetider har mundhugges, fordi det har været så frustrerende:
”Min mand har været gennem et hårdt sygdomsforløb, og vi har samtidig skulle bruge ekstremt mange kræfter på alternative løsninger for Kasper. Så det har selvfølgelig været rigtig hårdt. Men det hårdeste har været vores følelse af, at der ikke er nogen, der har ville lytte til os og vores bekymringer”, siger Lene.
I dag går Kasper i 9. klasse på en efterskole på Fyn, der har lidt flere muligheder for at hjælpe børn, der har nogle af de samme udfordringer som ham. Men, ifølge Lene, har det ikke gjort en stor forskel rent fagligt, selvom hun godt kan mærke, at der er sket en ændring socialt set for Kasper.
Nye bekymringer om fremtiden
Lene kan også mærke, at der dukker nye tanker op omkring Kaspers fremtid, efter han er startet på efterskolen og er tættere på at komme videre i livet:
”Han kommer tættere på de 18 år, og her er vi bekymrede for, hvad der skal ske med ham. Han vil selvfølgelig blive mere selvstændig, og man kan aldrig vide, hvilke bekendtskaber han måtte få. Min mand og jeg er bekymrede for, om nogle måske kunne lokke ham ud i en kriminel løbebane. Vi er meget bevidste om, at særligt børn med ADHD er overrepræsenterede i statistikkerne over kriminalitet, og det ønsker vi ikke for Kasper.”
Når Lene og hendes mand ser tilbage på de sidste mange års udfordringer omkring Kaspers uddannelse, så kunne de godt have ønsket sig, at de var blevet taget mere i hånden i forhold til muligheder og bekymringer. De peger selv på, at det kunne være en person, der var uafhængig af økonomiske interesser, der kunne anerkende forældre og deres børn som andet end sagsnumre, så andre ikke skal opleve det samme:
”Min mand og jeg er heldigvis meget ressourcestærke, så vi har både haft overskuddet og budgettet til at støtte vores barn. Men hvad med andre, der ikke er lige så heldige som os. Det er forfærdeligt at tænke på”, siger Lene.
Hvad kan man, hvis man ikke består folkeskolen?
Folkeskolen er ikke lige let for alle, og de seneste år har der hvert år været ca. 10 procent, der ikke bestod 9. klasse, men hvad sker der egentlig så? Hvilke muligheder har man, hvis man ikke består folkeskolen? Og hvad betyder det, at der er uddannelsespligt? Det har vi talt med nogle uddannelsesvejledere om.
Af Laura Haaning Sigh
Hvad skal man egentlig bruge pythagoras til? Og hvorfor er det så vigtigt at kunne sætte kommaer og huske nutids-r? Det er der måske nogle af de danske folkeskoleelever, der spørger sig selv, deres lærere eller deres forældre om. En af grundene til, at der i 2019 var 1 ud af 10, der ikke bestod folkeskolen, kan være, at nogle af de ikke-beståede elever havde svært ved at se, hvad de skulle bruge det, de lærte i folkeskolen, til. En anden kan være, at de ikke ”passede ind” i folkeskolen. Der kan også ligge forskellige andre ting til grund for, at man ikke består folkeskolen. Ifølge de fire UU-vejledere, vi har haft fat i, bliver man dog ikke tabt i systemet, selvom man ikke består folkeskolen. UU-vejlederne er faktisk meget opmærksomme på netop denne gruppe af folkeskoleelever og forsøger at sætte ind allerede i 8. klasse.
Se også: VISUALISERING: Dit barns vej gennem uddannelsesvejledningen
Uddannelsesparathedsvurderingen er vigtig
Spørger man Marianne Thorøe, der er UU-vejleder og faglig ressourceperson i Tønder Kommune, skal man se det hele som et forløb. Allerede i 8. klasse, begynder man at kigge på, om eleven kan vurderes uddannelsesparat, eleverne sendes i brobygning for at snuse til forskellige uddannelser, man kan tage efter folkeskolen, og det bedømmes, om elevens drømme for fremtiden er realistiske. Peger lærernes og UU-vejledernes vurderinger i retning af, at eleven ikke kan vurderes uddannelsesparat, prøver man i et samarbejde mellem eleven, forældrene, lærerne og UU-vejlederen at finde ud af, hvordan man kan hjælpe eleven med at blive uddannelsesparat. Uddannelsesparatheden vurderes løbende flere gange gennem 8. og 9. klasse og er en af forudsætningerne for, at man kan sige, at man har bestået folkeskolen. Christina Bech Hansen, der er Koordinator for Uddannelses- og erhvervsvejledning i Frederikshavn Kommune påpeger, at denne vurdering kan være mere afgørende for fremtiden end karaktererne. Den anden forudsætning er, at man fuldfører folkeskolen med mindst 02 i gennemsnit til afgangseksamen. Janne Næsborg, der er konstitueret teamleder for UU i Holbæk påpeger dog, at der kan være højere karakterkrav, alt efter hvad man vil bagefter, så man kan sige, at det er lidt forskelligt, hvad der skal til for at bestå, alt efter, hvad man skal bruge det til.
Flere muligheder, selvom man ikke består
Når man til slutningen af 9. klasse uden at være vurderet uddannelsesparat og/eller med karakterer under 02, behøver man dog stadig ikke fortvivle. Der er flere forskellige muligheder for at komme videre i systemet – og det er faktisk slet ikke muligt at give op, for når man er mellem 15 og 17 år, har man ”pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet”, og det betyder også, at UU-vejledning har pligt til at følge op på, at man er i gang med noget. Alt efter, hvem man er, kan der være flere forskellige muligheder for at komme videre med en ikke-bestået folkeskoleeksamen. For nogle kan det være nok med en optagelsesprøve eller -samtale på den ungdomsuddannelse, de gerne vil på. For andre er det måske en god idé at tage en 10. klasse, hvor man kan få en begrænset fagpakke og dermed ikke behøver at fokusere på helt så mange fag. Her bliver det også vurderet, om eleven er uddannelsesparat. Derudover kan FGU også være det rette for nogle. Her er der mulighed for at blive mere moden og for faglig dygtiggørelse. Her skal det dog først vurderes, om eleven er i målgruppen for FGU.
Læs også: FGU: Et sted med plads til alle
Trine Jacobsen, der er uddannelsesvejleder i Kalundborg fortæller, at det også kan være, at man er kørt helt sur i skolearbejde og er et sted i livet, hvor man har brug for noget andet. Her kan det være, at man i stedet skal prøve at finde en læreplads eller en plads i mesterlære – eller måske bare skal finde et arbejde helt uden nogen form for skole. Har man en diagnose og er blevet visiteret, kan man også komme på STU. De fire UU-vejledere understreger, at der ikke er nogen elever, der går ud af folkeskolen til ingenting. Trine Jacobsen formulerer det som, at ”man er ikke helt på spanden, selvom man ikke består, men man skal måske på en lille omvej”. Derudover fortæller Marianne Thorøe, at UU-vejledningen er opmærksomme på alle og vil forsøge at forberede eleverne på, hvad de går ud til i god tid, inden de afslutter folkeskolen.
Råd til forældre
Hvis Marianne Thorøe skulle give nogle råd til forældre til elever i udskolingen, så er det først og fremmest at lytte til de unge mennesker – og dem der arbejder med de unge mennesker til daglig. Samtidig skal man som forælder også give sine unge mennesker lov til at lave det, de gerne vil – også selvom man måske havde set dem gå ned ad en anden vej. Man skal bare huske også at være realistisk på deres vegne og hjælpe dem til en anden vej, hvis de drømmer om noget urealistisk.
Janne Næsborgs bedste råd til forældrene er, at de kan tage fat i de unge menneskers UU-vejleder eller kigge på ug.dk, hvor der også findes mange informationer.
Christina Bech Hansens råd til forældrene er, at det kan være en god idé at være nysgerrig på, hvad der er grunden til, at deres unge mennesker ikke har bestået folkeskolen – er det manglende motivation? Eller er der udfordringer med at lære? Samtidig mener hun også, det er vigtigt at huske på, at anderkende, at det ikke er alle, der passer ind i folkeskolerammen – og at man sagtens kan være dygtig alligevel. ”Ingen kan alt, men alle kan noget,” siger hun.
VISUALISERING: Dit barns vej gennem uddannelsesvejledningen
Af Laura Haaning Sigh
FGU: Et sted med plads til alle
Hvis det var udfordrende at få de nødvendige karakterer i folkeskolen, så er FGU et sandt mirakel. På FGU kan alle og enhver lykkes, så længe arbejdsmoralen er i orden.
Skrevet af Aksel Zakarias
Allan Kirkegaard hjælper med at få de lineære funktioner til at gå op – Foto: Aksel Zakarias
Allan Kirkegaard står og holder døren for de sidste elever. Nogle af dem sidder allerede klar ved bordet, mens andre kommer dryssende. Allan lukker døren, og klapper i hænderne.
”Velkommen til Hold 10. Er I klar til at komme i gang?” Klokken er 10:30.
Nogle svarer, imens andre har travlt med at slukke deres AirPods og lægge deres telefoner ned i taskerne.
Ved de lange hvide borde, hvor eleverne sidder, står der termokopper og papkrus. De skal have matematik, så der er blevet hældt ekstra meget kaffe op i krus og kopper.
I dag står den på opgaver. Eleverne bestemmer helt selv om de vil arbejde i grupper, eller om de vil arbejde individuelt. Det vigtigste er bare, at de får dem lavet.
”Sådan er arbejdsmoralen nemlig her på stedet,” fortæller Allan Kirkegaard.
”Hele formålet med FGU er, at de skal have et skoleløft, og det er meget forskelligt fra elev til elev, hvordan de opnår det bedst.”
En gruppe drenge er hurtige til at forlade lokalet, mens andre bliver siddende i klasselokalet.
En af dem, der sætter sig ud på gangen, er Sohib. Han er 19 år gammel og kommer fra Syrien. Sohib går ud ad døren med sin computer under armen. Han har aldrig haft problemer med matematik, og derfor er han klar til at gå i gang i sit helt eget tempo.
Derimod går det lidt mere trægt når der står engelsk på skoleskemaet. Netop af den grund er Sohib startet på FGU Aarhus. Han skal forbedre sine karakterer i engelsk og dansk, før han kan realisere sin drøm at blive bygningsmaler.
FAKTABOKS FGU (Forberedende Grunduddannelse) er sat i værk for at hjælpe unge mennesker mellem 16 og 24 år som ikke er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man kan ende på FGU af mange veje, men de mest hyppige er på grund af sociale, personlige eller faglige årsager. En FGU tager to år. Formelt med uddannelsen er, at man efterfølgende kan starte på en ungdomsuddannelse såsom HF, erhvervsuddannelse eller man kan komme ud på arbejdsmarkedet. På FGU er der tre forgreninger, man kan vælge i mellem: Almen Grunduddannelse, Produktionsgrunduddannelse eller Erhvervsgrunduddannelse. FGU-institutionerne blev oprettet i 2017.
Ned på hug
Allan Kirkegaard scanner lokalet. Han er på udkig efter, om nogle af eleverne har brug for hans hjælp. Hans fornemmeste opgave er netop at hjælpe. I dag arbejder de med lineære funktioner. Eleverne skal have en god forståelse for lige præcis de opgaver de sidder og arbejder med netop nu, for det kan meget vel gå hen og blive noget af det, de skal til eksamen i. På FGU har de nemlig det Allan Kirkegaard kalder for en ’portfolio tankegang’.
Det går ud på, at eleverne skal gennemføre deres opgaver så godt som de overhovedet kan. Hvis det går fremragende, så gemmer eleverne den ned i deres digitale portfoliomappe som et tegn på, at de ville være i stand til at kunne gennemføre en lignende opgave til deres eksamen. Ikke noget med at trække en opgaveformulering, ikke noget med forberedelsestid eller lignende. Ganske enkelt.
Det er Allan Kirkegaards opgave som skolelærer at vurdere om eleverne derfor trænger til nemmere eller sværere opgaver. Når de skal op til eksamen, gælder det om at finde noget, som eleverne kan brilliere i.
Derfor tager Allan Kirkegaard sig også godt til at hjælpe eleverne på deres individuelle niveau. Han sætter sig ned på hug, og går i gang med at hjælpe en elev, som har lidt svært ved nogle lineære funktioner.
Man kan høre Allan Kirkegaards stemme stiger i pitch, i takt med at eleven knækker koden:
”Det er jo ligesom jernbane skinner. De to linjer kommer aldrig til at røre hinanden.”
”Lige præcis!” udbryder Allan. De smiler til hinanden, og Allan Kirkegaard får de stive knæ rettet ud, og går op foran tavlen.
”Der kan I bare se. Everybody is good in here!” siger han. Så snart én elev har fået succes, så skal det også regne ned over de andre i klassen.
Arbejd, arbejd, arbejd
Ude på gangen kan man høre tyggegummi-klikken og bordtennisbolde, der hopper på bordtennisbordene. Fra metalværkstedet kan man høre Nirvanas ’Smells like teen spirit’ brøle ud af højttaleren.
Flere af eleverne trisser rundt på gangene for at få al matematikken ud af hovedet, og det er helt normalt for eleverne på hold 10. Allan Kirkegaard nærmest opfordrer eleverne til at tage små pauser, for ikke at drukne i tal og koordinatsystemer.
Én af dem, der nyder godt af en pause, er Sohib. Han er glad for at gå på FGU-Aarhus, især når der står matematik med Allan på skoleskemaet.
FAKTABOKS Eleverne på FGU-Aarhus har fem fag: Matematik, Samfundsfag, Naturfag, Engelsk og DSA (Dansk som andetsprog)
Han er ifølge ham selv en rigtig arbejdshest. Sohib har altid godt kunne lide at arbejde. Hans CV består af transportarbejde, tjener og avisbud. Sohib drømmer om at tjene lige så mange penge som han gjorde dengang, før han startede på FGU – Rigtig mange penge.
”Når jeg er i skole, tænker jeg selvfølgelig på skole, men når jeg har fri, så vil jeg bare gerne arbejde. Drømmen er mange penge. Hvis man har det, så kan man lave alt.”
Og drømme har Sohib mange af. Drømmen om at blive bygningsmaler er inden for rækkevidde, så længe han bare består engelsk på FGU om små fem måneder. Han sidder også og dagdrømmer om sommerferien, efter han er færdig på FGU. Den skal gå med besøg hos de venner og familie, som han har rundt omkring i verdenen; Tyrkiet, Tyskland, England og Holland.
Sohib mener, at det er sundt at dagdrømme lidt.
”Hvis ikke du drømmer, og tænker på din fremtid, så er man ikke et menneske,” siger han.
Klokken har slået 12:00, og det er tid til frokostpause, men inden Allan Kirkegaard slipper dem helt, har eleverne overrasket ham med en fødselsdagssang. Allan fylder år, men hvor gammel han bliver, har han dog ikke tænkt sig at afsløre.
Hvert tiende barn består ikke folkeskolen
Af Aksel Zakarias, Anne Amalie Okkels, Mikkel Brandt og Laura Haaning Sigh
En bestået afgangseksamen i 9. klasse er ret væsentlig for at kunne komme videre i uddannelsessystemet – ja egentlig videre i livet. Det er der heldigvis også ni ud af ti af eleverne i de danske folkeskoler, der lykkes med at få. Det viser i hvert fald tal fra Kommunernes Landsforening.
Men det efterlader stadig 10 procent af de danske folkeskoleelever uden en bestået afgangseksamen. Bag disse tal er rigtige børn og forældre, der kan være bekymrede for, hvordan fremtiden kommer til at se ud. udfordringer med at komme gennem folkeskolen med en bestået eksamen i slutningen. Det er kun 37 procent af elever med diagnosen ADHD, der gennemfører folkeskolen, mens tallene for børn med eksempelvis autisme er et par procentpoint lavere.
Hvad betyder det, at man ikke består folkeskolen?
Det kan forståes på flere måder. Ens barn skal vurderes af deres uddannelsessted, om de er parate til at tage en uddannelse efter folkeskolen. Børnene bliver enten vurderet uddannelsesparat eller ikke-uddannelsesparat. Her er det ikke kun karaktererne, der kigges på, men også det store billede af barnet. Her kan der eksempelvis kigges på, om barnet er modent nok til at fortsætte i gymnasiet.
Flere gymnasielle uddannelser kræver også et snit for at komme ind på uddannelsen. Ellers kan de kræve, at de unge kommer til en optagelsesprøve, der skal afgøre, om de er klar til at blive optaget. Derfor er det også vigtigt, at ens barn kommer ud af folkeskolen med karakterer på 02 eller over i fagene Dansk og Matematik.
Hvor kan man finde hjælp til disse bekymringer, og hvordan kan du bedst hjælpe dit barn på vej?
Det vil vi gennem de næste seks uger forsøge at finde svaret på sammen med jer. Vi vil også spørge eksperter på området, hvad du som forældre kan gøre, hvis du er bekymret omkring dit barns uddannelsesliv.
Vi vil gerne høre historier fra flere forældre, så sagen belyses fra flere sider. Derfor håber vi, at du også vil bidrage med jeres erfaringer til et mere nuanceret billede. Det kan du ved at følge med på vores hjemmeside (http://www.hvadsaanu.mediajungle.dk) eller på vores Facebook side (https://www.facebook.com/Hvad-s%C3%A5-nu-104935548815143).