Da århusianske Sia Danielsen gik ud af 9. klasse i 2016, var der ikke nogen, der havde fortalt hende, at det kunne få konsekvenser, at hun ikke gik op til sin tyskeksamen. Det blev bedømt, at hun havde nok at slås med i forvejen, og i dag kan hun godt forstå beslutningen.

Af Laura Haaning Sigh

Da Sia blev fritaget fra et fag i folkeskolen, vidste hun ikke, at det kunne få konsekvenser for hendes uddannelsesliv. Foto: Privat

Der kan være flere grunde til, at man ikke består folkeskolen. Nogle kommer ikke ud med de nødvendige karakterer, andre bliver måske ikke vurderet uddannelsesparate. For 22-årige Sia Danielsen var problemet dog, at hun ikke havde været til tyskeksamen, selvom det var en af de eksamener hendes klasse trak til de afsluttende eksamener i 9. klasse. Det betød, at hun ikke havde været til alle de eksamener, hun skulle, og dermed havde hun officielt ikke bestået folkeskolen – selvom hun fik fine karakterer til de eksamener hun var oppe i.

Fik ekstra danskundervisning i tysktimerne

Der var dog en god grund til, at Sia Danielsen ikke gik til sin tyskeksamen. Hun er ordblind og havde derfor brug for ekstra støtte – og den kan være svær at få i de almindelige timer, hvor læreren også har resten af klassen at fokusere på. Det blev derfor besluttet, at hun skulle have ekstra danskundervisning i de timer, hvor de andre havde tysk.

Sia beskriver selv sin folkeskoletid som turbulent og nævner, at hun især i de store klasser blev mobbet. Ifølge hende gjorde hendes faglige udfordringer i især dansk, at det var hård kamp for hende også at følge med socialt. Da tyskeksamenen blev udtrukket, valgte hendes forældre og lærere, ifølge Sia, derfor, at det ville lægge for stort et pres på hende, hvis hun skulle forholde sig til en tyskeksamen oven i det andet.

”De valgte at tage presset fra mig og sige, at ’den kamp tager vi på et andet tidspunkt,’ fordi jeg havde det hårdt i skolen,” siger Sia.

Kom på HF med bevis fra 10. klasse

Forældrenes valg om, at Sia ikke skulle forholde sig til en eksamen i tysk, gjorde, at hun først i 10. klasse fandt ud af, at det ikke var helt lige meget, at hun manglede den eksamen. Under et oplæg med en UU-vejleder blev det nævnt, at der kunne være konsekvenser ved ikke at have ”den fulde fagpakke”. På det tidspunkt var Sia træt af den beslutning, hendes forældre havde taget for hende, men i dag forstår hun det godt.

”Lige da jeg fandt ud af det, blev jeg ked af det, men i dag kan jeg godt se, at jeg var knækket over, hvis jeg skulle have været til eksamen i et fag, jeg ikke havde haft, så de er tilgivet nu,” siger hun.

Efter 10. klasse var hun et smut forbi frisørskolen, men droppede ud og arbejdede i stedet i et halvt år, inden hun søgte ind på HF. Det halve års arbejde gjorde, at hun skulle til en samtale, inden hun kunne optages på uddannelsen. Her tog hun sit eksamensbevis fra 10. klasse med og fik med det og samtalen lov til at komme ind.

Selvom bøger ifølge Sia selv aldrig har sagt hende så meget, synes hun alligevel, at det var fint at gå på HF – og hun tror på, at hendes resultater derfra er fine til, at hun kan læse socialpædagogik eller læse til socialrådgiver, som er det, hun drømmer om lige nu. Hun er dog spændt på, om den manglende tyskeksamen kan få konsekvenser senere i livet, men hun håber på, at hendes eksamensbevis fra HF kan veje op for hullet i hendes folkeskoleeksamen.