De sidste seks uger, har vi hos ”Hvad så nu?” undersøgt hvad der sker, hvis man ikke består sin 9. klasses eksamen, og snakket med nogle af de forældre, som er bekymret for, at deres barn ikke får deres 9. klasses afgangsbevis. Her er hvad vi har fundet ud af.


Af Anne Amalie Okkels

og Mikkel Brandt


Vi har lært at op til 10% af alle unge ikke har bestået deres 9. klasses afgangseksamen. Det vil sige, at de ikke har fået 02 i deres dansk og matematik eksaminer. For at kunne komme på en gymnasial uddannelse, skal man have bestået sin grundskoleuddannelse. Mange af de unge som ikke kommer ud med en 9. klasses afgangseksamen, er unge med diagnoser, som fx ADHD/ADD. Vi snakkede med flere mødre, som havde børn med forskellige udfordringer, som de var bekymret for, ikke ville kunne komme igennem en normal folkeskole, og dermed ikke ville kunne få en bestået grundskole. Deres bekymringer bestod i, hvem der havde ansvaret for, at deres børn fik en god skolegang, og hvem det var der kunne hjælpe forældre med at finde ud af det. Der er mange forskellige muligheder for børn og unge med forskellige behov, men det kan være rigtig svært, at finde rundt i dem, og finde dem alle sammen, fortalte forældrene os. Der er også forskellige tilbud, i de forskellige kommuner.


Forældrenes bekymringer


Flere forældre, var også bange for, hvad der ville ske med deres børn, hvis ikke de kom ud med et bestået afgangsbevis. Ville de så ikke kunne få nogen uddannelse, og ville deres børn ende med, at blive en byrde for samfundet, og ville deres liv blive forringet. De var bekymret for, om en dårlig folkeskole tid, ville resultere i, at deres fremtid ville se mørk ud. Forældrene brugte meget tid, på at kæmpe med skolerne og andre fra kommunen, for at kunne give deres børn den hjælp, som de mente, at de skulle have, for at kunne komme igennem grundskolen. Mange oplevede, at det var forældrene selv, som skulle tage teten, og derfor hele tiden skulle tage kontakt. De følte ikke, at de blev mødt, og følte sig til tider ikke taget alvorligt.


De forskellige tilbud


Senere i vores forløb, har vi besøgt nogle af de steder, som prøver at hjælpe de børn og unge, som ikke trives i den klassiske skole, og kan have brug for lidt ekstra hjælp eller støtte.

En af dem var FGU Aarhus, hvor unge kan komme hen, hvis de fx ikke har bestået deres 9. klasses eksamen, eller hvis de har brug for ekstra hjælp, til at blive klar til en ungdomsuddannelse. FGU står for forberedende grunduddannelse, og er derfor en hjælp til, at kunne komme videre med sit uddannelsesforløb. Lærerne indretter sværhedsgraderne på opgaverne individuelt til eleverne, så de kan få så mange med som muligt.

En anden institution, som vi har besøgt er EUD 8 9, som hjælper de unge, som er ’skoletrætte’ og hvor det at sidde stille en hel dag kan være svært. Her kommer de unge ud i praktik og kommer også flere gange om ugen ud og laver noget praktisk, som fx smede-, køkken og andet erhvervsarbejde. Samtidig er der flere lærere på i undervisningen, som kun består af fire fag, som er dem, som man skal op i for at få en grundskoleeksamen og bestå den. De unge får heller ikke lektier for, da underviserne mener, at det som de skal lære på deres skole er blot at dukke op. De skal ikke udsættes for ’unødvendigt’ pres. Det som de skal lære, er at kunne være på en arbejdsplads, og der skal man møde hver dag.

Til sidst besøgt vi en efterskole ikke langt udenfor Silkeborg. Efterskolen er for børn, som også har udfordringer i skolen, men som også kan have problemer med det sociale. På efterskolen får man ikke en afgangseksamen, hvilket vil sige, at man altså ikke kommer ud med en bestået niende eller tiende klasse. Det letter presset på elever, og giver dem plads til at sætte fokus på dem selv og deres sociale liv. Og som forstanderen derude sagde, så er det ikke jordens undergang, hvis ikke man har en grundskole eksamen.

Der findes nemlig mange andre muligheder, end den klassiske gymnasievej. Man kan nemlig komme ud i erhvervsskole og få et godt job, også selvom man ikke har bestået sin folkeskole. Alle mennesker er forskellige, og det skal også kunne spejles i de muligheder, som man har for uddannelse og fremtid.