Folkeskolen er ikke lige let for alle, og de seneste år har der hvert år været ca. 10 procent, der ikke bestod 9. klasse, men hvad sker der egentlig så? Hvilke muligheder har man, hvis man ikke består folkeskolen? Og hvad betyder det, at der er uddannelsespligt? Det har vi talt med nogle uddannelsesvejledere om.

Af Laura Haaning Sigh


Hvad skal man egentlig bruge pythagoras til? Og hvorfor er det så vigtigt at kunne sætte kommaer og huske nutids-r? Det er der måske nogle af de danske folkeskoleelever, der spørger sig selv, deres lærere eller deres forældre om. En af grundene til, at der i 2019 var 1 ud af 10, der ikke bestod folkeskolen, kan være, at nogle af de ikke-beståede elever havde svært ved at se, hvad de skulle bruge det, de lærte i folkeskolen, til. En anden kan være, at de ikke ”passede ind” i folkeskolen. Der kan også ligge forskellige andre ting til grund for, at man ikke består folkeskolen. Ifølge de fire UU-vejledere, vi har haft fat i, bliver man dog ikke tabt i systemet, selvom man ikke består folkeskolen. UU-vejlederne er faktisk meget opmærksomme på netop denne gruppe af folkeskoleelever og forsøger at sætte ind allerede i 8. klasse.

Se også: VISUALISERING: Dit barns vej gennem uddannelsesvejledningen

Uddannelsesparathedsvurderingen er vigtig

Spørger man Marianne Thorøe, der er UU-vejleder og faglig ressourceperson i Tønder Kommune, skal man se det hele som et forløb. Allerede i 8. klasse, begynder man at kigge på, om eleven kan vurderes uddannelsesparat, eleverne sendes i brobygning for at snuse til forskellige uddannelser, man kan tage efter folkeskolen, og det bedømmes, om elevens drømme for fremtiden er realistiske. Peger lærernes og UU-vejledernes vurderinger i retning af, at eleven ikke kan vurderes uddannelsesparat, prøver man i et samarbejde mellem eleven, forældrene, lærerne og UU-vejlederen at finde ud af, hvordan man kan hjælpe eleven med at blive uddannelsesparat. Uddannelsesparatheden vurderes løbende flere gange gennem 8. og 9. klasse og er en af forudsætningerne for, at man kan sige, at man har bestået folkeskolen. Christina Bech Hansen, der er Koordinator for Uddannelses- og erhvervsvejledning i Frederikshavn Kommune påpeger, at denne vurdering kan være mere afgørende for fremtiden end karaktererne. Den anden forudsætning er, at man fuldfører folkeskolen med mindst 02 i gennemsnit til afgangseksamen. Janne Næsborg, der er konstitueret teamleder for UU i Holbæk påpeger dog, at der kan være højere karakterkrav, alt efter hvad man vil bagefter, så man kan sige, at det er lidt forskelligt, hvad der skal til for at bestå, alt efter, hvad man skal bruge det til.


Flere muligheder, selvom man ikke består

Når man til slutningen af 9. klasse uden at være vurderet uddannelsesparat og/eller med karakterer under 02, behøver man dog stadig ikke fortvivle. Der er flere forskellige muligheder for at komme videre i systemet – og det er faktisk slet ikke muligt at give op, for når man er mellem 15 og 17 år, har man ”pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet”, og det betyder også, at UU-vejledning har pligt til at følge op på, at man er i gang med noget. Alt efter, hvem man er, kan der være flere forskellige muligheder for at komme videre med en ikke-bestået folkeskoleeksamen. For nogle kan det være nok med en optagelsesprøve eller -samtale på den ungdomsuddannelse, de gerne vil på. For andre er det måske en god idé at tage en 10. klasse, hvor man kan få en begrænset fagpakke og dermed ikke behøver at fokusere på helt så mange fag. Her bliver det også vurderet, om eleven er uddannelsesparat. Derudover kan FGU også være det rette for nogle. Her er der mulighed for at blive mere moden og for faglig dygtiggørelse. Her skal det dog først vurderes, om eleven er i målgruppen for FGU. 

Læs også: FGU: Et sted med plads til alle

Trine Jacobsen, der er uddannelsesvejleder i Kalundborg fortæller, at det også kan være, at man er kørt helt sur i skolearbejde og er et sted i livet, hvor man har brug for noget andet. Her kan det være, at man i stedet skal prøve at finde en læreplads eller en plads i mesterlære – eller måske bare skal finde et arbejde helt uden nogen form for skole. Har man en diagnose og er blevet visiteret, kan man også komme på STU. De fire UU-vejledere understreger, at der ikke er nogen elever, der går ud af folkeskolen til ingenting. Trine Jacobsen formulerer det som, at ”man er ikke helt på spanden, selvom man ikke består, men man skal måske på en lille omvej”. Derudover fortæller Marianne Thorøe, at UU-vejledningen er opmærksomme på alle og vil forsøge at forberede eleverne på, hvad de går ud til i god tid, inden de afslutter folkeskolen.


Råd til forældre

Hvis Marianne Thorøe skulle give nogle råd til forældre til elever i udskolingen, så er det først og fremmest at lytte til de unge mennesker – og dem der arbejder med de unge mennesker til daglig. Samtidig skal man som forælder også give sine unge mennesker lov til at lave det, de gerne vil – også selvom man måske havde set dem gå ned ad en anden vej. Man skal bare huske også at være realistisk på deres vegne og hjælpe dem til en anden vej, hvis de drømmer om noget urealistisk.

Janne Næsborgs bedste råd til forældrene er, at de kan tage fat i de unge menneskers UU-vejleder eller kigge på ug.dk, hvor der også findes mange informationer.

Christina Bech Hansens råd til forældrene er, at det kan være en god idé at være nysgerrig på, hvad der er grunden til, at deres unge mennesker ikke har bestået folkeskolen – er det manglende motivation? Eller er der udfordringer med at lære? Samtidig mener hun også, det er vigtigt at huske på, at anderkende, at det ikke er alle, der passer ind i folkeskolerammen – og at man sagtens kan være dygtig alligevel. ”Ingen kan alt, men alle kan noget,” siger hun.